Eskapader med Jim og Tonny

En blog om gin og tonic

11. juli 2017
by Bjørnen
0 comments

Et længe ventet møde

Gin Mare blandt danske gin-hipstere/weekend alkoholikere, eller Mare Mediterrianean som de her har skrevet på kortet.

 

Endelig mødes vi. En gin jeg længe har villet smage, men egentlig undgået på grund af hypen. Havde for adskillige år siden en aftale med denne gin, men en oplevelse på niveau med Dagpengereformen, gjorde at aftalen blev droppet som en hashafhængig teenagers uddannelsesplaner.

Men en stendækket plads i sydens sol, påkræver næsten at man falder til Ginpatten, selvom Middelhavet i princippet er ligeså langt her fra, som min lyst til at drikke Schweppes Tónica. Om gin’en smager af de omtalte Middelhavsbotanicals, det rækker mine biologi/fauna-evner ikke til, men rosmarin som den er kendt for, er også en del af garnituren. Mit umiddelbare indtryk er, at den er hypet.

Konklusionen er at den smagte rigtig godt og overfladespejlet i det smukke glas, faldt lige så støt som Inger Støjberg ændrer forklaring. I princippet et kvalitetstegn,  men ikke noget jeg forbinder med en gin i den øvre prisklasse. Med andre ord, så gør den ikke noget, som en klassisk Bombay eller Gordons ikke kan.

Derfor må jeg se mig omkring efter andres mere professionelle mening, med det for øje at smag jo er svær at diskutere og jf. Maturana,  så er objektivitet altid dannet af ens erfaringer og dermed grænsende til subjektivitet. Eftersom jeg er flasket op på Gordons som teenager og senere Finsbury(gul), når min nabo pelsede sælen, siger det selvfølgelig også noget om min smag.

Enverdenafgin.com skamroser den og nørder dybt i detaljen. Jeg hæfter mig ved at de sammenligner den lidt med Oxley som jeg husker for at være en god Gin. Så måske jeg er blevet lidt proletar og kun kan lidt simple ting. Det må undersøges når jeg kommer hjem til gin hylden. Ginspecialisten.dk påpeger at man skal være OBS på valget af tonic og anbefaler 1724. Tender her på torvet havde desværre ikke tonic fra Harboe Bryggeri, som er min index 100 tonic, så derfor må jeg også erkende at min konklusion ikke er definitiv. Jeg ville rigtigt gerne smage Gin Mare med Harboe, men mangler motivationen til at købe en hel flaske pga af prisklassen. Ligeledes bør man notere sig, at thecocktailgeek.com understreger at lime/citrus er bandlyst i en Gin Mare.

 

14. september 2016
by Bjørnen
0 comments

At tømme en flaske af ældre dato

2016-09-14-20-49-58 2016-09-14-20-51-10“De tomme flasker bliver flere og flere” sang Klumben og Raske Penge for et par år siden.
Hvad angår ginflaskerne, er det ved at være et stykke tid siden at jeg har kunnet istemme Reggae-kogerne.
Så når det endelig sker, er det med en fornuftig blanding af fryd og respekt for den, der måtte lade livet. I sensommerens trykkende hede, mente jeg at en veloverstået opvask og skulken fra læseplanen skulle fejres med en Jim.
Af uransagelige årsager kom lysten til at tømme en flaske over mig. Men da hverdagen altid truer, så må man dykke dybt i skabet og reolen for at finde en ven med lav vandstand.
Valget faldt på en af de gamle klassiske, Saffron Gin fra Gabriel Boudier Dijon. En gin, der kendetegnes på sin meget gyldne farve og dertilhørende specielle smag. Dens glansnummer er at indeholde saffron foruden de sædvanlige botanicals.
Undertegede har aldrig været fan af smagen og i dag er ingen undtagelse. Men der er nu et eller andet fedt over en gin der forklæder sig som en cognac, selvom det kun er for gamle mennesker.
Som mange gange før, er den blandet op med vores altid elskede Harboe Tonic, og et par isterninger, i det klassiske Finsbury glas.
Mens jeg smager på de sidste par mundfulde slår det mig alligevel, at det er rart med en gin, der smager anderledes. Jeg har som før sagt altid et forhold til mange af mine gin flasker, og jeg føler mig rimelig sikker på at Saffron Gin er en af de allerførste kvalitetsgin, jeg købte tilbage i 2010 da SU blev afløst af en ægte indkomst.
Om det er det nostalgiske flashback, en gin der er halvt fordampet, eller en tonicen vist havde mistet det meste af sin brus, så ender jeg med at nyde den.  Så fanger man mig i den rette ginbuffet eller under sydlige himmelstrøg, så vil jeg ikke afvise at købe en drink blandet på Saffron. Men en generhvervelse af en hel flaske, det kommer nok ikke til at ske.

13. december 2015
by Bjørnen
0 comments

Old English Gin

Kombinationen af en ginudtømning tidligere på aftenen og en opmuntrende SMS fra det afgiftsbelagte Region Nord for Nordjylland, tvinger jeres ærede skribenter til et taxfreeindkøb.
Som gæster i et fremmed land skal man altid medbringe gaver til at indgyde sig ved den primitive lokal befolkning, og hvad lyder bedre end 44% i en grøn flaske uden skruelåg. Old English Gin, produceret af Hammer and Son. Flasken er foruden farven dekoreret med de stolte engelske våbenskjoldsløver og vigtigst af alt dyppet i sort voks. Det er ginens svar på et Apple-produkt, hvor den halve oplevelse er at bryde forseglingen.

Old English Gin

Man kan ikke overraskes over at den glatte sorte voks dækker en klassisk kork prop. Navnet Hammer ligger jo op til at flasken ikke bare skal smages, men hamres helt ned.  Så vi kan ingenlunde anbefale, at man åbner flasken en hverdagsaften. Smagen er glimrende, især til hamredisciplinen. En god anelse af citrus og ikke andre forstyrrende botanicals. Generelt smager den ret meget af gin, så det er i hvert fald ikke en hel skov, der er hældt ned i flasken.
Gin’en går overraskende godt med vores yndlings mobbeoffer Schweppes Indian Tonic, og er absolut godkendt som en opvarmning til en god burgeraften. Om gin’en er sin egen pris på omkring 300 kr (danske kroner, ikke norske træpenge) i taxfree værd, er svært at sige. Umiddelbart vil jeg sige at det handler om hvor hurtigt man hamre den ned, og om hvordan man udnytter den medfølgende rus.

Og så er det jo heldigt, at der er søk i karburatoren.

12. december 2015
by Bjørnen
0 comments

Tilbage på ginvognen med gin, der ikke bliver generhvervet

Vi vil gerne kollektivt undskylde, at vi har været afholdende gennem en længere periode. Egentlig ikke ren afholdenhed, men nærmere udokumenteret alkoholindtag. Derfor ønsker vi at samle den gamle firenighed, og det gjorde vi ved at aflive fire kammerater fra skabet.

fire-venner

Juniper Green blev købt på postordre, og har lagret i mørket siden før denne blog opstod (vist 2010). Den smagte betydeligt bedre end vi huskede den. Den blev kylet ned med stor velbehag, og fik et sødmefuldt følgeskab af Ledger’s Tonic.

Ginbery’s Dry Gin er tidligere beskrevet. Den er spansk, og som den kyndige læser ved, er der ikke kommet noget godt ud af Spanien siden Francos afsættelse i 1975.

Jensen Gin er en sand juvel, samlet op på det nymondæne Vesterbro. En gin, der trods sit danskklingende navn, stammer fra England. Den er god, men lever ingenlunde op til prisen.

Burke’s Gin skulle bare ned for at vi havde mod til at boarde flyet til Oslo,  hvor vi udvidede trioen til en kvartet. Som man siger på norsk “Alt går i grisen”.

Døbt i tonic

8. juni 2014 by Kristian | 0 comments

Den danske rejsekonge Simon Spies har tilbage i halvfjerdserne benyttet det allerhelligste vievand, nemlig tonic, til at døbe sine rejsende mens de fløj over ækvator. Se med 21 minutter og 54 sekunder inde i klippet.

Hvis læserne kan genkende mærket af denne tonic, hører vi meget gerne nærmere i kommentarfeltet.

16. april 2014
by Kristian
0 comments

Perry’s Tot – så er der smæk på!

PPerry's Totå Jim og Tonnys favorit-ginbar i Washington D.C., The Gin Joint, har vi på tenderen Nicoles fabelagtige menukort fundet frem til en aldeles fremragende gin: Perry’s Tot. Den er også kendt under Perry Tot’s (sådan står der i menukortet – jeg tror personligt, at tenderen har fået en Perry’s Tot for meget inden for vesten, da hun forfattede førnævnte kort).

Menukortet rummer omkring 35 flasker, heriblandt et par Navy Strenght. Navy Strenght kan lidt frit oversættes til sømandsgin, da man kan få en fornemmelse af høj søgang efter væsentligt færre drinks end normalt.
Rent teknisk er det en betegnelse for, at ginen har over 57% dvs. at der kan sættes ild til den… Hvis en sømand i en brandert kom til at hælde gin på skibets krudt, så var det stadig muligt at affyre krudtet. Det er særdeles praktisk, når man er langt fra en havn.

Der er simpelthen så meget smæk på Perry’s Tot. Styrken (og ikke mindst tenderens blandingsforhold) gør, at man kan mærke, hvordan hårene på brystet gror, samtidig med at ginnen glider let ned igennem svælget med en aromatisk smag. Hvis man fx kan lide Oxley, så er her en lidt mindre tør variant, men med særdeles meget power. Her er, med en kær vens udtryk, en gin, der trækker skindet af kakaoen.

Perry’s Tot har i øvrigt en lillesøster, af væsentligt lavere kaliber. Hun hedder Dorothy Parker, men jeg erindrer desværre ikke noget særligt om smagen. Så ved fremtidige smagninger vil jeg anbefale, at man starter med søsteren før man går til den velvoksne storebror.

Slutteligt vil jeg undskylde for den lave opdateringsfrekvens – det skyldes udelukkende, at vores alkoholforbrug er svundet gevaldigt.

15. september 2013
by Bjørnen
0 comments

Førstehjælp fra bloggen

2013-09-06 00.39.52Livet er jo uransageligt, lidt lige som internettet. Nogle gange undrer man sig over, hvordan man har opsamlet sin information og viden.
Efter en hyggelig aften med min bedste veninde, der indebar indtagelse af den ellers dejlige Tuborg Super Light, så trængte jeg til et lille visit af de to drenge Jim og Tonny.
Grundet omstændigheder i livet, har jeg valgt at tage kampen op med alkoholen igen. Som beskrevet i sidste indlæg, så havde jeg ellers midlertidig opgivet mine to tidligere spidskompetencer. Men nu må jeg erkende, at der kun en måde at finde ud af hvem den stærkeste er. Så berettigelsen til en G&T inden sengetid er til stede i dag. Desværre var der også lejlighed til dette i går, hvilket betyder, at køleskabet var tomt for tonic.
Gode råd er dyre og jeg var egentlig på vej til at gå i seng, da jeg lige ville kaste et blik på bloggen og evt påbegynde et kladde omkring den herlig G&T jeg indtog i går. Stor er min glæde da jeg ser overskriften til følgende indlæg. Pludselig slår det mig at der vist stadig er en sixpack med Indian Tonic fra Rema i min bil.

På med jakken og ud i natten, og ganske rigtig. Endelig kan Bjørnen få opfyldt ønsket om sin relativ velfortjente godnatskænk. Tænk jer, havde jeg ikke besluttet mig for at læse lidt på bloggen og gøre klar til at dele gårsdagens drink med jer, så var jeg ikke blevet mindet om mit ”hemmelige lager”
Som jeg skrev, alt kan findes på nettet, og alle situationer kan reddes, især hvis det indeholder noget med et pornografisk behov.

Som altid står man så med det store spørgsmål, hvilken Jim skal man kaste sig over? Skal det være en ny, en kendt eller en, der fortaber sig i fortidens tåger.
Mit blik fanges af den karakteristiske bowlerhat på Broker’s Premium London Dry Gin 47%. En Gin, der, som nogle måske husker, tidligere har fået en del prygl af undertegnede. Vi snakker her om anmelderprygl og ikke fysiske prygl i form overdrevet indtag. Tidligere anmeldelse af denne Jim kunne let tænkes at være et af de første indlæg jeg skrev. Ærligt må jeg dog indrømme, at jeg ikke orker at se efter. Begrebet ”orker det ikke” var jo tidligere en herlig blog, hvis stadige eksistens jeg heller ikke orker at undersøge.
Denne side, havde jo ellers et herligt indlæg der omhandler hvorledes et computerkøb samt kombinationen af inkompetente lagerfolk og ærlige kunder, kan indbringe to flasker Gordons Gin. En gin, der vist aldrig har været omtalt her på siden. Jeg vil egentlig opfordre en af de andre skribenter til at finde det indlæg frem, da det er et herligt minde om vores spæde G&T-ungdom.

Tilbage til Broker’s, der i aftens anledning havnede i mit glas. Mens jeg sipper forsigtig til den, frisk opblandet med den aften kølige Indian tonic fra bilen, kaster jeg et blik på den første anmeldelse….
Jeg må erkende, at jeg ikke tog fejl. Selvom jeg i anden omtale åbnede en dør for dens berettigelse, så må jeg i dette tredje forsøg endnu engang dømme den til hjørne.
Selv med et ordentlig skud is, så er det virkelig en kedelig og flad Gin. Læse de tidligere (korte omtaler), hvis I orker.
Jeg kan slet ikke se, hvordan den kan blive så fint bedømt ude i verden. Det er virkelig i sådan en situation at jeg ville ønske jeg havde en rigtig Fever Tree Tonic, for at se om det ville ændre noget. Nogen gange må man bare erkende at visse nuancer komplimenterer hinanden bedre.
Som skrevet er smagen kedelig og flad. Jeg har svært ved at sætte ord på det, men lidt kønsløst sammenholdt med en irriterende eftersmag, der mest af alt er bitter.
Det lader dog til, at det er jeres skribent der tager fejl. En søgning på nettet vil vise at anmelderne er mere begejstrede. Et par af dem er her, hvor han sågar er begyndt at bruge tonic i sine cocktails, fnis, og her.
I respekt for dem, så vælger jeg lige at tage en ren ufortyndet Jim spids at slutte på.

I ren tilstand må jeg sige at den genvinder lidt af sin ære. Ikke så rar, men dog med en mere tillidsvækkende stærk eftersmag, der virkelig tilfører munden en oplevelse.
Eftersom jeg ikke giver karakter, men kun min uforbeholdne mening på dagen, så bliver anbefalingen, at Broker’s stadig ikke hører hjemme i mit skab.

18. august 2013
by Kristian
2 Comments

Guide: Hjemmebrygget tonic

Normalt er vores indlæg mest fokuserede på at drikke, frem for at producere. Men jeg var for nylig til en ginsmagning, som inkluderede et kursus i at brygge sin egen tonic. Og det er faktisk ikke så svært! Jeg har konverteret ingredienslisten fra de amerikanske måleenheder til de danske – vær dog opmærksom på, at det er oplagt at lege med mængderne – gå dog ikke grassat med kinin, da der kan være bivirkninger.
Kinin og citronsyre kan købes på nettet eller i helsebutikker (og måske også på apoteket?). Lad være med at købe det fra gøglere og mærkelige udenlandske netbutikker – så risikerer du ballade i tolden.

Hjemmebrygget tonic med Bulldog-gin

Hjemmebrygget tonic med Bulldog-gin

Ingredienser

  • 7 dl vand
  • 2 til 2,5 dl sukker
  • 0,5 skefuld kinin (pulver)
  • 0,25 skefuld citronsyre (ifølge opskriften skal det være pulver, men du kan sikkert klare dig med citronsaft)
  • En knivspids salt
  • Krydderier efter eget valg (Prøv dig frem)

Fremgangsmåde

  1. Bring vandet i kog i en kasserolle
  2. Hæld sukkeret i under omrøring
  3. Rør rundt til væsken er gennemsigtig
  4. Tilsæt kinin, citronsyre og salt
  5. Tilsæt dine krydderier og rør rundt, til alt er opløst
  6. Hæld det fra gryden (gerne gennem et kaffe-/tefilter, hvis det skal blive til klar tonic)
  7. Nedkøl til 5° C
  8. Bland med en lækker gin.

Jeg brugte ikke selv noget filter, så min tonic blev lidt brunlig. Jeg brugte 2,3 dl sukker, og tonic’en blev ret sød. Det smager dog godt uanset hvad. Næste skridt må blive at køre det igennem en sodastream, så der kommer brus i.

Tak til Nicole Hassoun fra The Gin Joint for såvel kursus som opskrift. Det sted har i øvrigt det største udvalg i såvel gin som tonic, jeg nogensinde har set.