Eskapader med Jim og Tonny

En blog om gin og tonic

14. september 2016
by Bjørnen
0 comments

At tømme en flaske af ældre dato

2016-09-14-20-49-58 2016-09-14-20-51-10“De tomme flasker bliver flere og flere” sang Klumben og Raske Penge for et par år siden.
Hvad angår ginflaskerne, er det ved at være et stykke tid siden at jeg har kunnet istemme Reggae-kogerne.
Så når det endelig sker, er det med en fornuftig blanding af fryd og respekt for den, der måtte lade livet. I sensommerens trykkende hede, mente jeg at en veloverstået opvask og skulken fra læseplanen skulle fejres med en Jim.
Af uransagelige årsager kom lysten til at tømme en flaske over mig. Men da hverdagen altid truer, så må man dykke dybt i skabet og reolen for at finde en ven med lav vandstand.
Valget faldt på en af de gamle klassiske, Saffron Gin fra Gabriel Boudier Dijon. En gin, der kendetegnes på sin meget gyldne farve og dertilhørende specielle smag. Dens glansnummer er at indeholde saffron foruden de sædvanlige botanicals.
Undertegede har aldrig været fan af smagen og i dag er ingen undtagelse. Men der er nu et eller andet fedt over en gin der forklæder sig som en cognac, selvom det kun er for gamle mennesker.
Som mange gange før, er den blandet op med vores altid elskede Harboe Tonic, og et par isterninger, i det klassiske Finsbury glas.
Mens jeg smager på de sidste par mundfulde slår det mig alligevel, at det er rart med en gin, der smager anderledes. Jeg har som før sagt altid et forhold til mange af mine gin flasker, og jeg føler mig rimelig sikker på at Saffron Gin er en af de allerførste kvalitetsgin, jeg købte tilbage i 2010 da SU blev afløst af en ægte indkomst.
Om det er det nostalgiske flashback, en gin der er halvt fordampet, eller en tonicen vist havde mistet det meste af sin brus, så ender jeg med at nyde den.  Så fanger man mig i den rette ginbuffet eller under sydlige himmelstrøg, så vil jeg ikke afvise at købe en drink blandet på Saffron. Men en generhvervelse af en hel flaske, det kommer nok ikke til at ske.

13. december 2015
by Bjørnen
0 comments

Old English Gin

Kombinationen af en ginudtømning tidligere på aftenen og en opmuntrende SMS fra det afgiftsbelagte Region Nord for Nordjylland, tvinger jeres ærede skribenter til et taxfreeindkøb.
Som gæster i et fremmed land skal man altid medbringe gaver til at indgyde sig ved den primitive lokal befolkning, og hvad lyder bedre end 44% i en grøn flaske uden skruelåg. Old English Gin, produceret af Hammer and Son. Flasken er foruden farven dekoreret med de stolte engelske våbenskjoldsløver og vigtigst af alt dyppet i sort voks. Det er ginens svar på et Apple-produkt, hvor den halve oplevelse er at bryde forseglingen.

Old English Gin

Man kan ikke overraskes over at den glatte sorte voks dækker en klassisk kork prop. Navnet Hammer ligger jo op til at flasken ikke bare skal smages, men hamres helt ned.  Så vi kan ingenlunde anbefale, at man åbner flasken en hverdagsaften. Smagen er glimrende, især til hamredisciplinen. En god anelse af citrus og ikke andre forstyrrende botanicals. Generelt smager den ret meget af gin, så det er i hvert fald ikke en hel skov, der er hældt ned i flasken.
Gin’en går overraskende godt med vores yndlings mobbeoffer Schweppes Indian Tonic, og er absolut godkendt som en opvarmning til en god burgeraften. Om gin’en er sin egen pris på omkring 300 kr (danske kroner, ikke norske træpenge) i taxfree værd, er svært at sige. Umiddelbart vil jeg sige at det handler om hvor hurtigt man hamre den ned, og om hvordan man udnytter den medfølgende rus.

Og så er det jo heldigt, at der er søk i karburatoren.

12. december 2015
by Bjørnen
0 comments

Tilbage på ginvognen med gin, der ikke bliver generhvervet

Vi vil gerne kollektivt undskylde, at vi har været afholdende gennem en længere periode. Egentlig ikke ren afholdenhed, men nærmere udokumenteret alkoholindtag. Derfor ønsker vi at samle den gamle firenighed, og det gjorde vi ved at aflive fire kammerater fra skabet.

fire-venner

Juniper Green blev købt på postordre, og har lagret i mørket siden før denne blog opstod (vist 2010). Den smagte betydeligt bedre end vi huskede den. Den blev kylet ned med stor velbehag, og fik et sødmefuldt følgeskab af Ledger’s Tonic.

Ginbery’s Dry Gin er tidligere beskrevet. Den er spansk, og som den kyndige læser ved, er der ikke kommet noget godt ud af Spanien siden Francos afsættelse i 1975.

Jensen Gin er en sand juvel, samlet op på det nymondæne Vesterbro. En gin, der trods sit danskklingende navn, stammer fra England. Den er god, men lever ingenlunde op til prisen.

Burke’s Gin skulle bare ned for at vi havde mod til at boarde flyet til Oslo,  hvor vi udvidede trioen til en kvartet. Som man siger på norsk “Alt går i grisen”.

Døbt i tonic

8. juni 2014 by Kristian | 0 comments

Den danske rejsekonge Simon Spies har tilbage i halvfjerdserne benyttet det allerhelligste vievand, nemlig tonic, til at døbe sine rejsende mens de fløj over ækvator. Se med 21 minutter og 54 sekunder inde i klippet.

Hvis læserne kan genkende mærket af denne tonic, hører vi meget gerne nærmere i kommentarfeltet.

16. april 2014
by Kristian
0 comments

Perry’s Tot – så er der smæk på!

PPerry's Totå Jim og Tonnys favorit-ginbar i Washington D.C., The Gin Joint, har vi på tenderen Nicoles fabelagtige menukort fundet frem til en aldeles fremragende gin: Perry’s Tot. Den er også kendt under Perry Tot’s (sådan står der i menukortet – jeg tror personligt, at tenderen har fået en Perry’s Tot for meget inden for vesten, da hun forfattede førnævnte kort).

Menukortet rummer omkring 35 flasker, heriblandt et par Navy Strenght. Navy Strenght kan lidt frit oversættes til sømandsgin, da man kan få en fornemmelse af høj søgang efter væsentligt færre drinks end normalt.
Rent teknisk er det en betegnelse for, at ginen har over 57% dvs. at der kan sættes ild til den… Hvis en sømand i en brandert kom til at hælde gin på skibets krudt, så var det stadig muligt at affyre krudtet. Det er særdeles praktisk, når man er langt fra en havn.

Der er simpelthen så meget smæk på Perry’s Tot. Styrken (og ikke mindst tenderens blandingsforhold) gør, at man kan mærke, hvordan hårene på brystet gror, samtidig med at ginnen glider let ned igennem svælget med en aromatisk smag. Hvis man fx kan lide Oxley, så er her en lidt mindre tør variant, men med særdeles meget power. Her er, med en kær vens udtryk, en gin, der trækker skindet af kakaoen.

Perry’s Tot har i øvrigt en lillesøster, af væsentligt lavere kaliber. Hun hedder Dorothy Parker, men jeg erindrer desværre ikke noget særligt om smagen. Så ved fremtidige smagninger vil jeg anbefale, at man starter med søsteren før man går til den velvoksne storebror.

Slutteligt vil jeg undskylde for den lave opdateringsfrekvens – det skyldes udelukkende, at vores alkoholforbrug er svundet gevaldigt.

15. september 2013
by Bjørnen
0 comments

Førstehjælp fra bloggen

2013-09-06 00.39.52Livet er jo uransageligt, lidt lige som internettet. Nogle gange undrer man sig over, hvordan man har opsamlet sin information og viden.
Efter en hyggelig aften med min bedste veninde, der indebar indtagelse af den ellers dejlige Tuborg Super Light, så trængte jeg til et lille visit af de to drenge Jim og Tonny.
Grundet omstændigheder i livet, har jeg valgt at tage kampen op med alkoholen igen. Som beskrevet i sidste indlæg, så havde jeg ellers midlertidig opgivet mine to tidligere spidskompetencer. Men nu må jeg erkende, at der kun en måde at finde ud af hvem den stærkeste er. Så berettigelsen til en G&T inden sengetid er til stede i dag. Desværre var der også lejlighed til dette i går, hvilket betyder, at køleskabet var tomt for tonic.
Gode råd er dyre og jeg var egentlig på vej til at gå i seng, da jeg lige ville kaste et blik på bloggen og evt påbegynde et kladde omkring den herlig G&T jeg indtog i går. Stor er min glæde da jeg ser overskriften til følgende indlæg. Pludselig slår det mig at der vist stadig er en sixpack med Indian Tonic fra Rema i min bil.

På med jakken og ud i natten, og ganske rigtig. Endelig kan Bjørnen få opfyldt ønsket om sin relativ velfortjente godnatskænk. Tænk jer, havde jeg ikke besluttet mig for at læse lidt på bloggen og gøre klar til at dele gårsdagens drink med jer, så var jeg ikke blevet mindet om mit ”hemmelige lager”
Som jeg skrev, alt kan findes på nettet, og alle situationer kan reddes, især hvis det indeholder noget med et pornografisk behov.

Som altid står man så med det store spørgsmål, hvilken Jim skal man kaste sig over? Skal det være en ny, en kendt eller en, der fortaber sig i fortidens tåger.
Mit blik fanges af den karakteristiske bowlerhat på Broker’s Premium London Dry Gin 47%. En Gin, der, som nogle måske husker, tidligere har fået en del prygl af undertegnede. Vi snakker her om anmelderprygl og ikke fysiske prygl i form overdrevet indtag. Tidligere anmeldelse af denne Jim kunne let tænkes at være et af de første indlæg jeg skrev. Ærligt må jeg dog indrømme, at jeg ikke orker at se efter. Begrebet ”orker det ikke” var jo tidligere en herlig blog, hvis stadige eksistens jeg heller ikke orker at undersøge.
Denne side, havde jo ellers et herligt indlæg der omhandler hvorledes et computerkøb samt kombinationen af inkompetente lagerfolk og ærlige kunder, kan indbringe to flasker Gordons Gin. En gin, der vist aldrig har været omtalt her på siden. Jeg vil egentlig opfordre en af de andre skribenter til at finde det indlæg frem, da det er et herligt minde om vores spæde G&T-ungdom.

Tilbage til Broker’s, der i aftens anledning havnede i mit glas. Mens jeg sipper forsigtig til den, frisk opblandet med den aften kølige Indian tonic fra bilen, kaster jeg et blik på den første anmeldelse….
Jeg må erkende, at jeg ikke tog fejl. Selvom jeg i anden omtale åbnede en dør for dens berettigelse, så må jeg i dette tredje forsøg endnu engang dømme den til hjørne.
Selv med et ordentlig skud is, så er det virkelig en kedelig og flad Gin. Læse de tidligere (korte omtaler), hvis I orker.
Jeg kan slet ikke se, hvordan den kan blive så fint bedømt ude i verden. Det er virkelig i sådan en situation at jeg ville ønske jeg havde en rigtig Fever Tree Tonic, for at se om det ville ændre noget. Nogen gange må man bare erkende at visse nuancer komplimenterer hinanden bedre.
Som skrevet er smagen kedelig og flad. Jeg har svært ved at sætte ord på det, men lidt kønsløst sammenholdt med en irriterende eftersmag, der mest af alt er bitter.
Det lader dog til, at det er jeres skribent der tager fejl. En søgning på nettet vil vise at anmelderne er mere begejstrede. Et par af dem er her, hvor han sågar er begyndt at bruge tonic i sine cocktails, fnis, og her.
I respekt for dem, så vælger jeg lige at tage en ren ufortyndet Jim spids at slutte på.

I ren tilstand må jeg sige at den genvinder lidt af sin ære. Ikke så rar, men dog med en mere tillidsvækkende stærk eftersmag, der virkelig tilfører munden en oplevelse.
Eftersom jeg ikke giver karakter, men kun min uforbeholdne mening på dagen, så bliver anbefalingen, at Broker’s stadig ikke hører hjemme i mit skab.

18. august 2013
by Kristian
2 Comments

Guide: Hjemmebrygget tonic

Normalt er vores indlæg mest fokuserede på at drikke, frem for at producere. Men jeg var for nylig til en ginsmagning, som inkluderede et kursus i at brygge sin egen tonic. Og det er faktisk ikke så svært! Jeg har konverteret ingredienslisten fra de amerikanske måleenheder til de danske – vær dog opmærksom på, at det er oplagt at lege med mængderne – gå dog ikke grassat med kinin, da der kan være bivirkninger.
Kinin og citronsyre kan købes på nettet eller i helsebutikker (og måske også på apoteket?). Lad være med at købe det fra gøglere og mærkelige udenlandske netbutikker – så risikerer du ballade i tolden.

Hjemmebrygget tonic med Bulldog-gin

Hjemmebrygget tonic med Bulldog-gin

Ingredienser

  • 7 dl vand
  • 2 til 2,5 dl sukker
  • 0,5 skefuld kinin (pulver)
  • 0,25 skefuld citronsyre (ifølge opskriften skal det være pulver, men du kan sikkert klare dig med citronsaft)
  • En knivspids salt
  • Krydderier efter eget valg (Prøv dig frem)

Fremgangsmåde

  1. Bring vandet i kog i en kasserolle
  2. Hæld sukkeret i under omrøring
  3. Rør rundt til væsken er gennemsigtig
  4. Tilsæt kinin, citronsyre og salt
  5. Tilsæt dine krydderier og rør rundt, til alt er opløst
  6. Hæld det fra gryden (gerne gennem et kaffe-/tefilter, hvis det skal blive til klar tonic)
  7. Nedkøl til 5° C
  8. Bland med en lækker gin.

Jeg brugte ikke selv noget filter, så min tonic blev lidt brunlig. Jeg brugte 2,3 dl sukker, og tonic’en blev ret sød. Det smager dog godt uanset hvad. Næste skridt må blive at køre det igennem en sodastream, så der kommer brus i.

Tak til Nicole Hassoun fra The Gin Joint for såvel kursus som opskrift. Det sted har i øvrigt det største udvalg i såvel gin som tonic, jeg nogensinde har set.

9. august 2013
by Bjørnen
0 comments

Bulldog

Der har været mere end almindelig stille hen over sommeren. Jeg har tidligere ytret over for alle der gad høre på mig, at jeg elsker at drikke. Ligeledes har jeg proklameret at det og så omgang med piger at det eneste jeg er god til.
Først på sommeren måtte jeg dog erkende at den ene ting var jeg helt sikkert ikke god til mere, samt den anden handling heller ikke var helt uproblematisk. Dette har medført at hvad jeg tidligere havde nægtet at tro på skulle ske, skete. Jeg gik på vandvognen.
Sjældent har jeg indtaget så lidt alkohol, selvom chancerne bød sig. Mange en god fest og godt selskab blev negligeret, set fra alkoholens synsvinkel.

Derfor er det også med stor ærgrelse, at jeg nu kan se at folk tjekker ind på årets sidste store festival, Skanderborg. Ikke at jeg ikke under dem glæden, men ihhh hvor ville jeg gerne være med, nu jeg endelig er blevet tørstig igen.
Glæden er dog stor, da jeg ser en gammel champ, dog af hunkøn, lægge et billede på Facebook af Indian Tonic fra Rema 1000 sammen med et glas, der må formodes at indeholde en mixet G&T. Det er dog ikke sømmeligt, at det kære pigebarn undlader at skrive hvilken gin hun indtager.
En sidebemærkning skal være, at jeg egentlig er dybt imponeret over hvor mange super coole piger jeg kender. Piger, der alle elsker G&T.

Essen er, som skrevet i sidste indlæg, så sluttede min festivalsæson med Northside i Aarhus. Et kæmpe kaos af alt for mange mennesker på alt for lidt plads.
Da undertegnede ikke var helt på toppen, så blev der langt fra tanket så tungt som ellers planlagt. Selskabet fejlede intet. Selv den udsendte skribent fra Region NordNord, var kommet hjem, endda medbringende hans yndige kæreste samt nogle bonuspiger.
NS13 atod helt klart i øllenes tegn. Ikke at der er noget galt i dette. Pøblen elsker øl, vi elsker øl.
Dog skylder man jo sig selv, og ikke mindst så han man jo forpligtigelser, at smage hvad Northside kunne byde på af gin.
Northside er jo ikke uden grund en af de mest selvhøjtidelige og snobbede (hipster-)festivaller, hvor alt skal være fancy og korrekt.
Jeg ville ikke afvise, at man kunne få flere forskellige slags gin på pladsen (byd gerne ind, kære læsere) men vores G&T blev en Bulldog på en tonic, ingen kan erindre.

Kan ikke huske om jeg tidligere har rost Bulldog, eller om det er blevet ved tankerne. Men shit hvor er det en god gin der er kommet snigende ind i nattelivet.
Mener mit første bekendtskab med dette herlige brand var på Europa i Aarhus, logisk nok ved Europaplads. I øvrigt en herlig lille restaurant/bar, hvor der er hyggeligt og fredeligt. Altid en god gin på hylden og flere gode vine. Et sted der kan anbefales til en god start på en bytur. Stedet skulle vist også lave glimrende mad.

For de af jer der har haft flasken mellem fingrene, så er det jo en visuel oplevelse. Helt sort og med pighalsbånd støbt ind i flasken. Simpel og rå. Ting, der normalt ikke er et kompliment, men hvor de i dette tilfælde går igen i smagen, så er det helt fantastisk.
På LeMans 2013 havnede jeg i selskab med en flok voksne herrer, der delte en flaske Bulldog fra flasken. Svag som man er og efter for mange dåseøl lod jeg mig lokke til at smage.
Dette kan kun anbefales jer alle. Det er sjældent, at jeg anbefaler at drikke en gin i denne prisklasse ren. Men endnu engang, prøv det. Tag en lille sip inden i hælder jeres trofaste tonic i. I samme stund jeg skriver dette, har jeg netop vædet mine læber med ren ufortyndet Bulldog.
Denne gin er simpelthen bare skabt til at drikke, måske mere end nogen anden gin. I opblandet tilstand, med Harboe Indian Tonic (man skal jo have ryddet op i bilens bagagerum), er smagen bare perfekt. Står den på hygge, fest eller drukning af frustrationer, så klarer den ærterne.
Smagen er tilpas stærk til, at man ikke overser den og bare hælder den ned, som en anden ignorant der drikker Bacardi Lemon. Samtidig er den ellers så velkendte og elskede smag af grannåle ikke særlig markant. Nogen vil måske argumentere for, at denne ofte udskældte bismag er charmen ved gin, men jeg vil vove at påstå at med en Bulldog i glasset kan alle lokkes til at drikke G&T.
Så helt klart en stærk anbefaling til Bulldog. En gin, der til enhver tid bør udkonkurrere Bombay som en allround gin i skabet.
2013-06-15 21.48.00Som billedet viser, så valgte Northside at sælge deres Bulldog i charmerende portionsanretninger.

Northside, vi kommer tilbage, både med og uden Bulldog. Men se nu lige at stram lidt op på pladsen, så lover jeg at tanke igennem næste gang.