Eskapader med Jim og Tonny

En blog om gin og tonic

At fejle på en fredag aften

| 0 comments

Det siges at de fleste ulykker sker inde for hjemmets fire vægge.
Dette kan ikke afvises, selvom jeg nu også erindrer at være kommet galt af sted andre steder.
Men som I hurtigt vil opdage er denne her ulykke selvforskyldt.
På tærskelen til  weekend, efter en lang fredag bestående af et roadtrip gennem Jylland på akut jagt efter en nødvendig reservedel, bekendtgjorde jeg over for chefen at nu skulle jeg hjem og have en G&T.
En udmelding, der var stor forståelse for, da vi begge havde knoklet i en ulidelige hede under montage af den nyhjembragte reservedel, og indkøring.

Vel ankommet til hjemmets trygge rammer tages Gin beholdningen straks i beskuelse. Jeg har bevidst ikke tænkt over angrebsvinkel, på min hjemtur.
Valget falder på en Whitley Neill, London Dry Gin flankeret af tidens Tonic favorit fra Rema 1000, og mit trofaste Piet Hein Superæg-isterning.
Med ugens uventede afslutning på arbejdet, beslutter jeg mig for en forholdsvis mild opblanding, da man aldrig kan vide hvor når arbejdet vil slå igen som et andet Imperium. Et valg, der viste sig klogt, da min evne til at køre bil blev efterspurgt senere.

Whitley Gin har jeg kun et sparsomt kendskab til, da jeg brød forseglingen en stille aften sidst jeg fyldte år. I ren tilstand smager og dufter den meget sprittet på den gode og ikke billige måde. Man er ikke i tvivl om at det er sprit og dermed Gin af en god kvalitet man sidder med.
Gin forringes ej heller af at blive blandet op med tonic, som det hedder sig og bør.
Mit store problem består i at jeg har svært ved at sætte ord på oplevelsen. Måske det er en dårlig dag, men de store superlativer kommer bare ikke til mig.
Der er belæg for en dårlig anbefaling, som Beefeater 24 endte med, det er den for god til. Den er bare for anonym til dens prisniveau.
Whitley Niel fortjener helt klart en Jury med flere medlemmer end bare jeg.
Derfor ser jeg det som min pligt at berige min trofaste G&T buddy, med mit og Whitley’ens selskab. Af hensyn til Whitley’s ære bør der nok eksperimenteres med flere slags tonic. Som kritisk forbruger har man jo en pligt til at reducere fejlkilder.

Nævnte kort prisniveauet, der menes at være omkring de 300 uden at have tjekket op på det. Denne Gin er som flere andre hjembragt fra København hvor den er fundet på hylderne hos Brdr. D’s vinhandel. Nærmere info under links.
Desværre knytter der sig ikke de store historier til denne Gin endnu fra min side.

Man kan jo, sige at de i starten store ulykker endnu ikke er indtruffet. Om der egentlig er tale om en ulykke ved jeg ikke helt.
Men som frygtet, blev min tilstedeværelse på arbejdspladsen efterspurgt, kort efter min G&T light version.
Så efter en lang dag bestående af mange kilometer på vejene og en konstant udskydelse af næring, besluttede jeg mig for at supplere aftens maden med en flaske rødvin.
Se, allerede her er jeg jo på vej ud på et forkert spor. Har aldrig lagt skjul på jeg ikke er vin connoisseur. Jeg holder mig til de tre G’er, det ved man hvad er.
En hurtig tur på google viser at den første flaske rød drue, bedst egner sig til oksekød, og nok egentlig for god til at drikke på egen hånd.
Valget faldt på en reklamevin, vundet i en gokart-turnering, der ikke gav det store udslag på Google.

Alle vinkendere vil sige, at jeg staks kvajer mig ved at forsøge at drikke den lidt for kølig og helt uden at have iltet den. Men bryder mig ikke om alkohol, jeg skal vente på. (Hint til bartendere, der bare står og snakker)

Det var godt nok ikke den store oplevelse at lege voksen og indtage vin en hel aften. Skammer mig helt over at have svigtet alle de fine klare flasker i skabet. Den ene flotte flaske efter den anden. Alle med et smukt klart indhold, der er en Kildevæld-reklame værdig.
Så for at afslutte aftenens anekdote, vil jeg sige at valget af vin ikke var den store oplevelse. Den havde en meget stærk smag, selv efter at have trukket i et par timer hen over madlavning og fredagsafslapning. Ligeledes bør nævnes at dens odeur var meget sprittet, slet ikke på den gode måde jeg tidligere havde oplevet med Whitley’en.

Klokken er vel ca midnat hvor ulykken indtræffer: Vil vurdere at jeg er 5/6 igennem flasken. Pludselig rammes jeg af en forfærdelig hovedpine. En oplevelse ingen Gin endnu har budt mig, hermed menes direkte under indtagelse.
Så på sin vis er det rart at vide at Dionysos straffer en kætter set fra hans øjne.
Jeg håber at kunne levere en stærkere person i fremtidige tvivlsspørgsmål angående valg af alkohol til en fredelig fredag aften.
Der undskyldes af hele mit hjerte til samtlige Jim og Tonnys uagtet deres oprindelse og kvalitet.

Skriv et svar

Required fields are marked *.