Eskapader med Jim og Tonny

En blog om gin og tonic

Bulldog

| 0 comments

Der har været mere end almindelig stille hen over sommeren. Jeg har tidligere ytret over for alle der gad høre på mig, at jeg elsker at drikke. Ligeledes har jeg proklameret at det og så omgang med piger at det eneste jeg er god til.
Først på sommeren måtte jeg dog erkende at den ene ting var jeg helt sikkert ikke god til mere, samt den anden handling heller ikke var helt uproblematisk. Dette har medført at hvad jeg tidligere havde nægtet at tro på skulle ske, skete. Jeg gik på vandvognen.
Sjældent har jeg indtaget så lidt alkohol, selvom chancerne bød sig. Mange en god fest og godt selskab blev negligeret, set fra alkoholens synsvinkel.

Derfor er det også med stor ærgrelse, at jeg nu kan se at folk tjekker ind på årets sidste store festival, Skanderborg. Ikke at jeg ikke under dem glæden, men ihhh hvor ville jeg gerne være med, nu jeg endelig er blevet tørstig igen.
Glæden er dog stor, da jeg ser en gammel champ, dog af hunkøn, lægge et billede på Facebook af Indian Tonic fra Rema 1000 sammen med et glas, der må formodes at indeholde en mixet G&T. Det er dog ikke sømmeligt, at det kære pigebarn undlader at skrive hvilken gin hun indtager.
En sidebemærkning skal være, at jeg egentlig er dybt imponeret over hvor mange super coole piger jeg kender. Piger, der alle elsker G&T.

Essen er, som skrevet i sidste indlæg, så sluttede min festivalsæson med Northside i Aarhus. Et kæmpe kaos af alt for mange mennesker på alt for lidt plads.
Da undertegnede ikke var helt på toppen, så blev der langt fra tanket så tungt som ellers planlagt. Selskabet fejlede intet. Selv den udsendte skribent fra Region NordNord, var kommet hjem, endda medbringende hans yndige kæreste samt nogle bonuspiger.
NS13 atod helt klart i øllenes tegn. Ikke at der er noget galt i dette. Pøblen elsker øl, vi elsker øl.
Dog skylder man jo sig selv, og ikke mindst så han man jo forpligtigelser, at smage hvad Northside kunne byde på af gin.
Northside er jo ikke uden grund en af de mest selvhøjtidelige og snobbede (hipster-)festivaller, hvor alt skal være fancy og korrekt.
Jeg ville ikke afvise, at man kunne få flere forskellige slags gin på pladsen (byd gerne ind, kære læsere) men vores G&T blev en Bulldog på en tonic, ingen kan erindre.

Kan ikke huske om jeg tidligere har rost Bulldog, eller om det er blevet ved tankerne. Men shit hvor er det en god gin der er kommet snigende ind i nattelivet.
Mener mit første bekendtskab med dette herlige brand var på Europa i Aarhus, logisk nok ved Europaplads. I øvrigt en herlig lille restaurant/bar, hvor der er hyggeligt og fredeligt. Altid en god gin på hylden og flere gode vine. Et sted der kan anbefales til en god start på en bytur. Stedet skulle vist også lave glimrende mad.

For de af jer der har haft flasken mellem fingrene, så er det jo en visuel oplevelse. Helt sort og med pighalsbånd støbt ind i flasken. Simpel og rå. Ting, der normalt ikke er et kompliment, men hvor de i dette tilfælde går igen i smagen, så er det helt fantastisk.
På LeMans 2013 havnede jeg i selskab med en flok voksne herrer, der delte en flaske Bulldog fra flasken. Svag som man er og efter for mange dåseøl lod jeg mig lokke til at smage.
Dette kan kun anbefales jer alle. Det er sjældent, at jeg anbefaler at drikke en gin i denne prisklasse ren. Men endnu engang, prøv det. Tag en lille sip inden i hælder jeres trofaste tonic i. I samme stund jeg skriver dette, har jeg netop vædet mine læber med ren ufortyndet Bulldog.
Denne gin er simpelthen bare skabt til at drikke, måske mere end nogen anden gin. I opblandet tilstand, med Harboe Indian Tonic (man skal jo have ryddet op i bilens bagagerum), er smagen bare perfekt. Står den på hygge, fest eller drukning af frustrationer, så klarer den ærterne.
Smagen er tilpas stærk til, at man ikke overser den og bare hælder den ned, som en anden ignorant der drikker Bacardi Lemon. Samtidig er den ellers så velkendte og elskede smag af grannåle ikke særlig markant. Nogen vil måske argumentere for, at denne ofte udskældte bismag er charmen ved gin, men jeg vil vove at påstå at med en Bulldog i glasset kan alle lokkes til at drikke G&T.
Så helt klart en stærk anbefaling til Bulldog. En gin, der til enhver tid bør udkonkurrere Bombay som en allround gin i skabet.
2013-06-15 21.48.00Som billedet viser, så valgte Northside at sælge deres Bulldog i charmerende portionsanretninger.

Northside, vi kommer tilbage, både med og uden Bulldog. Men se nu lige at stram lidt op på pladsen, så lover jeg at tanke igennem næste gang.

Skriv et svar

Required fields are marked *.