Eskapader med Jim og Tonny

En blog om gin og tonic

Gordon's Sloe Gin
Gordon's Sloe Gin

Gin med Ribena

| 0 comments

Da august måned gik på hæld, benyttede vi anledningen til at smage nogle nye, spændende varianter. Sagen var, at Bjørnens computer var blevet solgt på brugtmarkedet, skønt den nærmede sig stadiet mellem antik og defekt. Ikke desto mindre fandt vi en villig køber.

Desværre var køberen ikke interesseret i at bytte lige over for gin, som jeg havde skrevet i annoncen, men vi fik 500 kr i rede penge – og med to spiritusbutikker indenfor 150 meters radius, så er det alligevel ikke en dårlig byttehandel.

Gordon's Sloe GinBlandt andet købte jeg en ny og spændende variant af vores gode kammerat Gordon. Her er tale om en Sloe Gin, altså en slåen-baseret gin. Men Gordon’s Sloe Gin var ikke nogen smagsmæssig oplevelse at skrive hjem om. Den ligger prismæssigt i mellemklassen, men man får formentlig samme resultat af at blande den billigste Jim, man kan finde, med Ribena.
I øvrigt vil det trænede øjne se, at der i baggrunden af fotoet står en flaske hvid balsamicodressing. Det skal for god ordens skyld siges, at der ikke blev drukket direkte af denne flaske.

Skriv et svar

Required fields are marked *.