Eskapader med Jim og Tonny

En blog om gin og tonic

Jim fra Alaska

| 2 Comments

Der er i et tidligere indlæg blevet efterspurgt et indlæg om en Jim ved navn Handcrafted Ultra Dry Gin fra Alaska Distillery. Så lad gå da, her kommer det.

Jeg erhvervede mig denne flaske på mit første besøg i Liquor Mart i Boulder, en butik, der som navnet antyder, sælger alkohol. Og det i mængder jeg aldrig i mit liv før har set. Om end butikken måske ikke er smukt indrettet, så er det et sted man får lyst til at besøge igen og igen. På hylderne fandtes (og findes velsagtens) ikke mindre end 63 forskellige flasker Jim. Et syn for guder (og helt almindelige dødelige). Der var naturligvis også række op og række ned af alskens anden alkohol, men det er sagen uvæsenligt. Det handler om Jim (og Tonny).

Efter at være kommet til mig selv igen ovenpå glædesrusen (63 forskellige flasker…), gik jeg, som jeg har lært efter over 8 år på uni, analytisk til værks. Jeg læste etiketter, kiggede på alkoholprocenter, overspringshandlede på facebook, sammenlignede priser, kløede mig i skægget, facebook igen, udelukkede de velkendte Jimmer, tilbage til skægget og fandt til sidst en god løsning. Alfabetisk, naturligvis… Det var jo når det kom til stykket ikke så svært. Så jeg valgte den lille buttede fra Alaska, flaske naturligvis. Fine former, en fin hals og ikke mindst en pæn etiket. Nåh, men i den obligatoriske brune papirspose med Jimmen og så hjemad.

Jeg befandt mig jo på daværende tidspunkt (og befinder mig stadig) i USA, et land som jo bekendt er Guds eget land. Ikke umiddelbart det mest betryggende sted at opholde sig for en semi-hedning (eller ateist) og socialist. Og her er det jo så fantastisk, at man har venner, som altid støtter en, både når alt er fryd og gammen, men også når det ser allersortest ud. Jeg tænker naturligvis på Jim og Tonny.

Og nu kommer vi så til selve essensen af dette indlæg, nemlig vurderingen af Jimmen: Handcrafted Ultra Dry Gin fra Alaska Distillery. Der er desværre løbet en del vand gennem åen (og Ron Zacapa Centario 23) siden købet og indtagelsen af denne Jim, så min hukommelse er lidt svag. Men jeg kan dog huske, at Jimmen er god at drikke både alene og i selskab, noget der i øvrigt også gør sig gældende for rommen… Jimmen er, som navnet antyder, godt og grundigt dry (tør?), og gør sig godt med Tonny (surprise!). En anbefalelsesværdig Jim, både til en rolig stund foran computeren (læs: mac ), til en dag på farten (læs: roadtrip) og til camping (læs: stadig roadtrip). Altså grundlæggende en alsidig Jim. Dog bør det tilføjes, at den ikke helt scorer højt nok til, at den kan få mærkaten importværdig.

Som en sidste tilføjelse vil jeg lige nævne, at jeg var på besøg i dette alkohol-connaisseurens slaraffenland i lørdags efter deltagelse i et motionsløb. Der var et genkendelsens glæde at spore i mit ansigt, da jeg, efter et kort ID-tjek af en mand, der var rundere end høj, trådte ind i lagerhallen/Liquor Mart. Jeg løb (der var lige en sidste spurt tilbage i benene) direkte ned til Jimmen og erhvervede mig 2 dejlige flasker.

Det blev til en flaske Hendrick’s (den var på tilbud ($23) og jeg er vestjyde) og til en blå sag, som skal drikkes i godt selskab, når jeg kommer til Aarhus igen, så mere om den på et senere tidspunkt. Tror iøvrigt det er første og sidste gang jeg køber 2 flasker Jim iført de tighteste tights, løbehandsker, en lyserød/lyseblå/lysegrøn hjemmestrikket hue, løbsnummer 552 på maven og et halvt rugbrød i brun papirspose under armen… Det var smukt! Og her tænker jeg naturligvis på de tre skiver rugbrød med spejlæg, jeg spiste til frokost, da jeg kom hjem.

 

2 Comments

Skriv et svar

Required fields are marked *.