Eskapader med Jim og Tonny

En blog om gin og tonic

Oxley Gin

| 3 Comments

Du milde Skaber! Vi har formentlig smagt verdens bedste gin!
Prisen går til Oxley, der har formået at bringe Bjørnen ned på knæ. Som læseren senere i dette indlæg vil erfare, så er der ikke tale om et frieri.

Efter at have varmet ganerne op med Hendrick’s, så måtte vi teste denne importerede gin.
Og der er spark på! Man kan blande denne gin så ufatteligt stærkt. Selv i 2:5-forholdet smagte den rigtig godt. Den er testet med Coop Tonic, som er en høflig tonic, der ikke stjæler smagsindtrykket fra ginnen. Også uden tonic var den naturligvis skarp i smagen, men stadig så balanceret, at man ikke fik kvalme.
Det er faktisk svært at beskrive, hvordan smagen er. Den smager af gin. Den er kolddistilleret, og det har ifølge etiketten fået bibeholdt de botaniske aromaer.
Efterfølgende måtte vi hive både Broker’s (der i øvrigt har en hat på ligesom Sierra “Tequila”) og Hendrick’s frem på bordet, for at se, hvilken gin, i den hellige treenighed, der var bedst. Og der var kun én vinder: Oxley. Den må snart stå for en one-on-one battle mod Finsbury Premium. Her er vores forhåndsvurdering dog, at Oxley har de bedste odds.

Oxley-gin’en er købt i Heathrow, og siden fløjet til USA, for så at tage hele turen tilbage til Danmark. Her er altså tale om en sjælden, såkaldt sidelæns linjeakvavit.
Og for Bjørnens vedkommende, så er ginnen også smagt begge veje gennem ganen. Den erfarne ginconnaisseur har dog opfattelsen af, at den smagte bedst i første forsøg.
Derfor har ginnen, foruden den halve tur rundt om kloden, nu også rejst ned og op, og altså er det en todimensionel gin, vi har med at gøre. Det må man jo sætte pris på.

3 Comments

  1. Er helt tosset med begrebet “sidelæns linjeakvavit”! Gad godt smage den jim, men må indrømme at jeg virkelig er spændt på den tredimensionelle jim, som jeg lidt føler I stiller mig i udsigt med opfindelsen af begrebet “todimensionel gin”.
    Med andre ord:
    http://www.youtube.com/watch?v=2BDP3owm9TI

  2. Hvor meget skal man hive op af lommen for en Oxley Gin ?

Skriv et svar

Required fields are marked *.