Eskapader med Jim og Tonny

En blog om gin og tonic

Saffron Gin – med safran

| 0 comments

For få uger siden fik skribenten en SMS i de sene nattetimer, da en af bloggens trofaste læsere pludseligt stod på en ginbar i Spanien, der serverede intet mindre end 40 slags gin og 10 slags tonic – hvilket giver rigeligt med kombinationsmuligheder til en uges ferie.

I forbindelse med Bjørnens fødselsdag blev vi af selvsamme læser opfordret til at drikke den franske, imperialistiske Saffron Gin. Den var naturligvis på lager i køkkenskabet, men havde stået og samlet støv. “Jeg kan jo ikke få nogen til at drikke den”, lød det fra fødselaren, der også var flaskens ejermand.

Vi har fundet en dansk distributør, der i svulstigt sprog roser ginen:

Gabriel Boudier lancerede Saffron Gin i Juni 2006 og den unikke Gin har siden opnået stor interesse – især i on-trade verden over. Saffron Gin er baseret på en opskrift, som stammer fra Frankrigs koloniale fortid i Indien, tilbage i det 19. århundrede. Saffron Gin er lavet på 8 forskellige ingredienser: enebær, koriander, lemon- og appelsinskal, frø fra planten angelik, iris, fennikel og til sidst safran, som bibringer Saffron Gin sin helt unikke farve og ikke mindst sin krydrede karakter. Saffron Gin kan nydes med tonic eller den kan bruges som ingrediens i et utal af long drinks og cocktails.

Unik farve og krydret karakter, det må vi jo sige ja til. Men smagen er ikke for god.
Vi kan allerhøjst anbefale den, hvis man skal snyde nogen til at tro, at de skal drikke et glas æblemost. Men det er jo ikke engang en god joke, så lad være med at købe den!

Skriv et svar

Required fields are marked *.