Eskapader med Jim og Tonny

En blog om gin og tonic

Souvenirs

| 2 Comments

image

 

For nu at bruge den mest platte udtryk jvf. en undersøgelse omhandlende dating sider.

“At rejse, er at leve”

Vist nok udtalt af en sær tekstsmed tilbage i tiden. En mand kendt af mange. men vist læst af få, når det kommer til stykket.

Nok om det. På trods af rejse og overvældende livstræthed er blogindlæggene blevet forsømt.
Sidste rejse var ellers lagt optil skulle være lidt af et Gin orgie, da jeg tidligere havde hørt rygter om store liquormalls, med mange potentielle nye venner.
Desværre/heldigvis blev der gået “all in” på trekking i naturen, hvilket betød at G&T blev vurderet til at være en unødvendig byrde.
For nu ikke at blive for afholdenhed, så blev lommelærken efterfyldt ikke så få gange, med den ikke uagtede Ron Zacapa Centenario 23 rom.
En rom mine rejsefæller tankede godt op med i Heatrows taxfree.
personligt konecentrede jeg mig om Gin til turen.
Valget faldt på en Grøn Gordons og en Williams Chase Gin. Begge ubekendte for mig. Henholdsvis valgt da det var svært at stå for Gordonens grønne flaske samt udsigten til Williams smag af æble jvf. etiketten.

Vel ankommet til Guds eget land, eller hvem der ellers lige påkalder sig ejerskab (tror dog de skylder kineserne en hel del cash…) blev der også mulighed for at smage en Alaska Distillery Gin, der allerede var blevet teaset med inden afrejse.

Har svært ved at vurdere Alaska Gin’en da jeg både var tørstig og under tidspres. Men husker den for at fornuftig gin man fint kan bruge til et fornuftigt bund niveau. Håber en af mine medbloggere vil følge op på det.

Angående de to indkøbte gin var reglen klar. Tages der hul på flasken, så skal den drikkes. Man tager jo ikke en halv flaske med hjem. Lidt lige som at tage til Thailand… men det er en anden sag.

Mens de andre i gruppen holdte sig til deres højt elskede rom, en rom som I brude prøve, hvis muligt, så gjorde jeg mit bedste for at få en fyraftens G&T de dage, det var muligt. Andre dage blev det desværre bare til ren patten af flasken på bagsædet.
Det er i øvrigt ikke lovligt at drikke på bagsædet af bilen i flere af staterne, vi kørte igennem, men vores revisor mente, at vi kunne betale os fra det, hvis ordensmagten sluttede sig til festen.

Af de to Gins valgte jeg den grønne Gordon’s, da det var den billigste :-). Dog skulle Alasken skaffes af vejen, hvilket tog et par dage.

Må indrømme at den Gordon’s aldrig bliver min favorit, men har nu heller ikke set steder den kan købes i DK. Ikke dets mindre tager jeg gerne i mod tip, for i samlingen skal den.

Williams Chase overlevede tilgengæld turen og er allerede tynget af store forventninger efter at have optrådt som dødvægt i tre uger.
I taxfreeen på vej hjem hjem kastede jeg min kærlighed på endnu et uudforsket blad, en Oxley gin og så blev der suppleret med den altid let elskelige Hendricks.

Efter som det ikke er nogen hemmelighed at jeg priser alkohol, og en hver så kan regne ud at to flasker gin ikke fylder meget i tre ugers indtag, skynder jeg mig at fortælle at turen blev til en øl tur.
Hvor jeg havde satset på en del G&T, så må jeg erkende at det er en ølnation.
En ølnation hvor især bitter-typen er meget afholdt.
Personligt foretrækker jeg pilsneren, da den er let at indtage, men fattig på smag. Men det er en anden historie.

Så nu er det for mit eget vedkommende bare om at komme op på Gin-hesten, og komme tilbage på sporet med et mere regelmæssigt indtag end DSB’s køreplan.

2 Comments

Skriv et svar

Required fields are marked *.